Havrepandekager er en sundere udgave af almindelige pandekager. Hvedemelet er udskiftet med havregryn, som har et højere indhold af vitaminer, mineraler, fibre og protein. Ved at spise pandekagen med hytteost eller revet æble i stedet for syltetøj har man et måltid, der knap nok kan sammenlignes med almindelige pandekager rent ernæringsmæssigt.