Ovnbagt chokoladegrød
Bag grøden i ovnen! Det er både nemt og godt. Perfekt til de dage, hvor du har lidt mere tid tilovers og gerne vil imponere venner og familie.
INGREDIENSER
- 1 æg
- 1 dl AXA Havregryn
- 1 dl mælk
- ½ tsk. bagepulver
- 2 tsk. kakaopulver
- ½ moset banan
Topping:
- 2 spsk. hasselnødder
- 1 dl blåbær
Sådan gør du
1. Indstil ovnen til 175 grader.
2. Bland alle ingredienser i en ovnfast form, og bag grøden i ovnen i ca. 30 minutter.
3. Pynt med hakkede hasselnødder og blåbær.