Spørg Karin og Jennie

Om fuldkorn

Spørg:

Når jeg går ud og handler, så ser jeg fuldkorn overalt: brød, pasta, flakes mm. Er det rigtigt, at f.eks. fuldkornsbrød er mere sundt end normalt brød og hvorfor?

Svar:

Svaret er Ja! Fuldkorn er godt. Fuldkornsmel indeholder flere vitaminer, flere mineraler og lidt mere fiber end normalt mel. Det skyldes, at den yderste skal af kernen (hvor mange vitaminer, mineraler og fibre sidder) ikke smides væk, men bliver tilbage og males ind i melet. Det har altså ikke noget at gøre med, hvor groft brødet er, selv om fuldkornsbrødet normalt er lidt mørkere i farven (på grund af skallen). I dag er der en bestemt slags hvede, hvor skallen om kernen er hvid (mild hvede) og denne hvede giver et lidt hvidere fuldkornsmel end normalt hvedemel, hvilket i mange tilfælde anses for mere appetitligt.

/ Jennie