Fedt
Fedt er det næringsstof, der giver mest energi. 9 kcal pr. gram. Det findes i en række levnedsmidler, både animalske, f.eks. smør, fløde og ost, og vegetabilsk, f.eks. nødder, mandler, avocado og oliven.
Fedt opdeles i mættede, monoumættede og polyumættede. Det animalske fedt er mættet og det vegetabilske umættet bortset fra fedt fra fisk, som indeholder polyumættet fedt, og kokos, som indeholder mættet fedt.
En af de umættede fedtsyrer er Omega-3. Den har en række livsnødvendige funktioner i kroppen. Den påvirker bl.a. vores hjerne, vores blodtryk og vores blodfedt (kolesterol) på en positiv måde. Den nemmeste måde at få Omega-3 er at spise fed fisk, f.eks. laks, makrel, sild og strømning tre dage om ugen. En person som ikke spiser fisk skal være opmærksom på at spise knuste hørfrø, hørfrøolie og valnødder. Omega-3 kan også fås som kosttilskud.
En type fedt som du bør undgå er transfedt. Det sænker det gode kolesterol og forøger det dårlige. Transfedt dannes når man for at få en vis konsistens eller holdbarhed i et levnedsmiddel ad kemisk vej forandrer en umættet fedtsyre til en mættet. Dette sker ved en proces, som kaldes hærdning. Hvis hærdningen afbrydes pludselig, så dannes der transfedt. Transfedt finder du i chips, pommes frites, færdigkøbte tærter, kager og kiks. Hvis der står "delvis hærdet fedt" på emballagen kan den indeholde transfedt.