Levnedsmiddelstyrelsens symbol - nøglehullet - er til at hjælpe dig som forbruger med at finde de sunde alternativer.

Prebiotika er en benævnelse på forskellige slags fibre, som de gode bakterier eksisterer af. Når fibrene havner i tyktarmen, fungerer de som mad for de gode bakterier. De stimulerer helt enkelt væksten af de nyttige bakterier, så hvis du sørger for at få meget prebiotika, stiger mængden af sundhedsfremmende bakterier i din mave.

Probiotika er de gode bakterier i vores mad. Nogle normale probiotika er laktobakterier og bifidusbakterier.

Sukker er den simpleste form for kulhydrater. Der er mange forskellige sukkerarter, men de mest normale er: glukose, fruktose, sakkarose (glukose + fruktose) og laktose (glukose + galaktose).

Kalcium er nødvendigt for, at du kan få et stærkt skelet og stærke tænder. Det spiller også en vigtig rolle for, at nerver og blodkoagulering kan fungere optimalt. Optagelsen af kalcium i kroppen påvirkes negativt af levnedsmidler, der indeholder fytin f.eks. hvedeklik og korn samt levnedsmidler med oxalsyre f.eks. rabarber og spinat.

Selen er et mineral, der fungerer som en antioxidant i vores krop, dvs. beskytter cellerne mod oxidering. Selen beskytter derudover også E-vitamin fra at oxidere. Selen har også funktioner i både muskelvæv, for hjerte-karsundhed og for stofskiftet. I kroppen lagres selen i muskler, lever, blod, nyrer, samt for en stor dels vedkommende i trombocytter (røde blodlegemer) og skjoldbruskkirtlen.

D-vitamin regulerer kalkbalancen i skelet og tænder.

Jern indgår først og fremmest i blodets røde farvestof, hæmoglobin. Det er hæmoglobinet, som transporterer luftens ilt fra lungerne til kroppens forskellige væv. Jern indgår også i en del enzymer.

På en normal dag skal du tilføres 1,5 - 2,5 liter væske. Dette skal ske for at dække tab via urin, hud og sved. Ca. halvdelen af dette får du i dag via den mad du spiser, resten skal du drikke.

C-Vitamin har flere funktioner i kroppen. Det er bl.a. nødvendigt for at opbygge kroppens brusk- og benvæv. Det hjælper også på optaget af vegetabilsk jern. Derudover fungerer C-vitamin som en antioxidant og forstærker altså dit immunforsvar!

Antioxidanter er et fællesnavn for stoffer der findes i maden, og som beskytter kroppen mod skadelige stoffer. De skadelige stoffer kaldes frie radikaler og dannes hele tiden i kroppen.

Ca. 5 % af dine kropsvægt består af mineraler. Kalcium, fosfor og kalium som udgør stammen i skelettet og tænder. Jern, zink, job og selen forekommer i små mængder og kaldes sporstoffer. Til trods for, at du kun har brug for små mængder af sporstoffer, så indeholder de vigtige oplysninger. De transporterer ilt i blodet og regulerer kemiske reaktioner.

Vitaminer er livsnødvendige stoffer, som du skal indtage via mad. Der er 13 forskellige slags, 9 vandopløselig og 4 fedtopløselige. De fedtopløselig er vitamin A, D, E og K.

Glykemisk belastning (GL) er ligesom GI et mål for, hvordan kulhydratholdig mad påvirker blodsukkeret, men til forskel fra GI, som udgår fra 50 g kulhydrater, så tager GL hensyn til mængden af kulhydrater i en normal portion af det aktuelle levnedsmiddel.

Glykemisk indeks (GI) er en måling af, hvor hurtigt eller langsomt et kulhydratisk levnedsmiddel brydes ned, går ud i blodet og påvirker blodsukkeret.

Opløselige fibre findes i frugt, grøntsager og bær, og derudover i havre og rug i form af fibren betaglukan.

Man kan sige at fuldkorn er fibre og en masse andet nyttigt. I et fuldkornsprodukt finder du altid hele kerner af hvede, havre, rug eller byg. De kan enten være malede eller hele. De positive effekter er der under alle omstændigheder.

Fibre er selve skallen på kornet. Det kan altså komme enten fra hvede, havre, rug eller byg. Der er f.eks. mange fibre i groft brød, fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager.

Alkohol findes i drikkevarer som vin, øl, spiritus og cider. Det indeholder forholdsvis meget energi, 7 kcal pr. gram, men bidrager ikke med nogen vitaminer eller mineraler.

Protein giver lige så meget energi som kulhydrater, 4 kcal pr. gram. Det findes først og fremmest i kød, fisk, skaldyr og i mælke- og mejeriprodukter, men findes også i vegetabilske levnedsmidler, f.eks. bønner, ærter og linser.

Fedt er det næringsstof, der giver mest energi. 9 kcal pr. gram. Det findes i en række levnedsmidler, både animalske, f.eks. smør, fløde og ost, og vegetabilsk, f.eks. nødder, mandler, avocado og oliven.

Kulhydrater findes i pasta, ris, kartofler, brød, frugt, grød, flakes og sukker. Det bruges som brændsel for hjerne og muskler. Hvert gram kulhydrat giver 4 kcal. Kulhydraterne nedbrydes i kroppen til glukose for så senere at gå ud i blodet, og der kaldes det for blodsukker (eller blodglukose). Det blodsukker som ikke bruges direkte som energi, oplagres som glykogen i muskler og lever. Glykogenet i musklerne kan bruges som energi ved træning.

Energi måles oftest i kilokalorier (kcal) og kommer fra kulhydrater, fedt, protein og alkohol i den mad og de drikkevarer, som vi indtager. Hvor meget energi, du har brug for, afhænger af forskellige faktorer: