Morgenmad holder dig i form

Det værste du kan spise til morgenmad, er slet ikke at spise noget. Undersøgelser viser, at dette fænomen er normalt blandt overvægtige. Man vil "spare" på kalorier for at gå ned i vægt.

Resultatet bliver dog ofte, at man ved 10-tiden bliver rigtig sulten og derfor tager et stykke kage, eller at man måske spiser en unødvendig stor frokost - måske fristes man ovenikøbet til at nappe et stykke af den der chokoladekage på vej hjem fra arbejde. Man overkompenserer altså, og indtager dermed flere kalorier, end hvis man havde spist en fornuftig morgenmad.

Forskere ved Karolinska Instituttet i Stockholm, som har studeret 3600 svenskere i Stockholm mener, at der er klar sammenhæng mellem uregelmæssige måltidsvaner og risikofaktorer for hjertesygdomme, så som øget taljemål, øget insulinresistens og forhøjet blodtryk. Studier fra både USA og Venezuela peger i samme retning. Overvægtige kvinder som indtog et fornuftigt morgenmåltid gik mere ned i vægt, end dem som spiste mindre om morgenen. Den sandsynlige årsag er, at den som starter dagen med en stor morgenmad med et varieret indhold af fedt, protein og langsomme kulhydrater nemmere kan stå imod fristelser resten af dagen og på den måde optage mindre energi i løbet af en hel dag.